I Rom i 200-tallet, efter Palmyras fald, skriver den adelige Lucius Manlius Piso til sin veninde Fausta, der er blevet i Østen. Han fortæller hende om dronning Zenobia, der er besejret og forvist til egnen ved Rom, og om kejser Aurelian, en frygtet kriger, der beslutter at knuse de kristne. Men Piso deler selv den nye tro.
Romanen genskaber Rom i den tid, hvor to religioner stod over for hinanden, set indefra af et truet vidne. Den er en fortsættelse af »Zenobia«, men Piso fortæller Fausta, hvad der er blevet af dronningen: man kommer let ind i historien.
Den er skrevet som breve og er let at læse, det ene brev efter det andet, på det sprog, du lærer.
