Det gule tapet

En ung kvinde bliver af sin mand, der er læge, ført til et sommerhus for at hvile ud efter en nervelidelse opstået efter en fødsel. Hun har forbud mod at skrive og arbejde, fører i hemmelighed dagbog og tilbringer dagene i et værelse betrukket med gult tapet. Mønstrene på væggen optager til sidst hele hendes opmærksomhed, og hun mener at se en skikkelse bevæge sig i dem. Fortællingen udforsker den huslige indespærring, hvilekuren og den lægelige tale, der frakender patienten dømmekraft. Gilman skaber en kort tekst i første person, hvor tvangen antager form af et mareridt.