Cthulhus kall

„Om sådanne vældige magter eller væsener kan man tænke sig en overlevelse ...

“Of such great powers or beings there may be conceivably a survival ...

en overlevelse fra en uhyre fjern tidsalder, da ...

a survival of a hugely remote period when ...

bevidstheden ytrede sig,

consciousness was manifested,

måske,

perhaps,

i skikkelser og former, der for længst er trukket bort for den fremadskridende menneskeheds tidevand ...

in shapes and forms long since withdrawn before the tide of advancing humanity ...

former, hvoraf digtning og legende alene har opfanget en flygtig erindring og kaldt dem guder,

forms of which poetry and legend alone have caught a flying memory and called them gods,

monstre,

monsters,

mytiske væsener af alle slags og arter....“

mythical beings of all sorts and kinds....”

—Algernon Blackwood.

—Algernon Blackwood.

1.

1.

Rædslen i ler.

The Horror in Clay.

Det mest barmhjertige i verden er,

The most merciful thing in the world,

tror jeg,

I think,

den menneskelige bevidstheds manglende evne til at forbinde alt sit indhold.

is the inability of the human mind to correlate all its contents.

Vi lever på en fredelig uvidenhedens ø midt i uendelighedens sorte have,

We live on a placid island of ignorance in the midst of black seas of infinity,

og det var ikke meningen, at vi skulle sejle langt ud.

and it was not meant that we should voyage far.

Videnskaberne,

The sciences,

der hver især stræber i sin egen retning,

each straining in its own direction,

har hidtil kun gjort os ringe skade;

have hitherto harmed us little;

men en dag vil sammenstykningen af adskilt viden åbne så rædselsfulde udsyn til virkeligheden,

but some day the piecing together of dissociated knowledge will open up such terrifying vistas of reality,

og til vor skrækkelige plads i den,

and of our frightful position therein,

at vi enten vil blive vanvittige af åbenbaringen eller flygte fra det dødbringende lys ind i en ny mørk tidsalders fred og tryghed.

that we shall either go mad from the revelation or flee from the deadly light into the peace and safety of a new dark age.

Teosofferne har gættet på den frygtindgydende storhed i det kosmiske kredsløb, hvori vor verden og menneskeslægten kun udgør flygtige hændelser.

Theosophists have guessed at the awesome grandeur of the cosmic cycle wherein our world and human race form transient incidents.

De har antydet sælsomme overlevelser i vendinger, som ville få blodet til at isne, hvis de ikke var tilslørede af en mild optimisme.

They have hinted at strange survivals in terms which would freeze the blood if not masked by a bland optimism.

Men det er ikke fra dem, at det enkelte glimt af forbudte æoner er kommet, som gør mig kold, når jeg tænker på det, og vanvittig, når jeg drømmer om det.

But it is not from them that there came the single glimpse of forbidden eons which chills me when I think of it and maddens me when I dream of it.

Dette glimt,

That glimpse,

som alle rædselsfulde glimt af sandheden,

like all dread glimpses of truth,

sprang frem af en tilfældig sammenstykning af adskilte ting —

flashed out from an accidental piecing together of separated things —

i dette tilfælde en gammel avisnotits og en død professors optegnelser.

in this case an old newspaper item and the notes of a dead professor.

Jeg håber, at ingen anden vil fuldføre denne sammenstykning;

I hope that no one else will accomplish this piecing out;

i hvert fald,

certainly,

hvis jeg får leve,

if I live,

vil jeg aldrig med vidende og vilje føje et led til så afskyelig en kæde.

I shall never knowingly supply a link in so hideous a chain.

Jeg tror, at professoren,

I think that the professor,

også,

too,

agtede at tie om den del, han kendte,

intended to keep silent regarding the part he knew,

og at han ville have tilintetgjort sine optegnelser, hvis ikke en brat død havde grebet ham.

and that he would have destroyed his notes had not sudden death seized him.