Perdican har netop taget sin doktorgrad og vender hjem til sin fars slot. Faderen vil gifte ham med hans kusine Camille, der lige er kommet ud af klosteret. Camille afviser ham. For at stikke til hende lader Perdican, som om han gør kur til Rosette, en ung bondepige, og stolthedens leg mellem fætter og kusine bliver mere og mere farlig.
Mellem latter og tårer rummer Mussets skuespil en af de smukkeste replikker om kærligheden, og titlen er blevet et fast udtryk på fransk: man leger ikke med kærligheden.
Stykket er skrevet i livlige og korte replikker og læses i ét stræk på det sprog, du lærer.
